onsdag den 6. marts 2013

Kan det passe der skal være så mange dommerfejl...

Efter Tirsdagens kamp, kører snakken igen igen... om det kan passe at det er en dommerfejl der afgøre kampen. I Tirsdagens kamp mellem Manchester United og Real Madrid, Blev Manchesters nummer 17 Nani nemlig vist ud. Efter Nani i 56 minut blev vist ud, ændrede hele kampen sig. Manchester havde fuldt ud styr på Real Madrid, men Real Madrid fik gejsten, og gik fra at være bagud med en til at vinde med en. Det er Ikke kun Nani der er utilfreds med den udvisning, det er langt de fleste kommentatorer og experter også. Hvad siger i ? Var udvisningen fortjent eller ?

Dette er nok ikke helt sandt men det er sjovt så her er dommerens kommentar:
Efter det fik det mig til at tænke på om det virkelig kan passe at det skal være dommerfejl der afgøre sådan nogle kampe. Jeg synes helt bestemt vi burde få indført målkamera, ligesom de har i NFL, så dommeren lige kan gå ud og se den i langsom gengivelse, og så kan han gå ind og give den rigtige straf. Men der kan også være ulemper ved det, en af dem kunne være at kampene begynder at tage meget længere tid.

Skriv hvad i synes der skal gøres for at kampe ikke skal afgøres på dommerfejl i kommentaren?

mandag den 4. marts 2013

Digital kommunikation

Nettet giver mange muligheder. Hvad du bruger din tid på nettet på, afhænger af dine interesser. Jeg bruger fx rigtig lang tid på Facebook for at være i kontakt med mine venner. På den måde kan jeg kommunikere med mine venner uden, at de behøver at være i nærheden eller for den sags skyld i samme land. Da jeg lige nu er på efterskole, synes jeg at det er utrolig smart, at jeg kan tænde computeren og 2 minutter efter, har jeg en dialog igang med min familie eller venner hjemme i Horsens. Digital kommunikation er derfor vigtigt for mig, for at jeg kan blive ved med at være i kontakt med dem derhjemme. 
Der er dog også flere ulemper ved digital kommunikation. En af dem er mobning. Når man gemmer sig foran skærmen, tør man lige pludselig meget mere, end hvis man stod foran sit mobbeoffer. Hvis ikke man tør sige det face to face, fordi man er bange for personens reaktion, er det lettere at sende den ledeste besked over Facebook eller sms. Jeg tror desværre det sker i alt for mange tilfælde, og da der er kommet meget mere elektronik frem gennem tiden, og flere og flere benytter kommunikation over nettet eller sms i stedet for at mødes, er det nok også derfor, at mobning er blevet mere misbrugt. Det er derfor altid vigtigt at tænke over, hvordan man opfører sig på nettet, så det ikke støder andre. Der er stor forskel på, hvad man mener, der er rigtigt og forkert, og netetik er et emne, der er til stor diskussion og overvejelse.
De medier vi har i dag giver jo faktisk mulighed for at være online hele tiden. Du kan gå på nettet fra din mobil, fra din computer, ja der er oven i købet lavet tv, hvor man nu kan gå på nettet. Så uanset hvor man befinder sig, kan man altid følge med i, hvad der sker rundt omkring i verden, og hvad ens venner går og laver.

Digital kommunikation er derfor i følge mig både godt og skidt, men jeg vil nu alligevel ikke kunne undvære det. Hvad mener du?

torsdag den 21. februar 2013

Problemet med lektier er.....

Problemet med lektier er, at man altid har en masse ting man skal nå om eftermiddagen, man skal både til sport og på arbejde osv. Og man har aldrig tid før sent om aftenen, og det resultere i at man dagen efter er meget træt og ikke rigtigt kan følge ordentlig med i undervisningen.
Lektier giver også en stres, man går hele tiden og tænker "Shit jeg har stadig den stil for til imorgen". Man ved man nok skal til at i gang, men man kan aldrig rigtigt få sig taget sammen, der er altid noget i Tv eller et spil på Play station der er lidt vigtigere. Så jeg synes det er godt hvis man får tid i skolen til at lave sine lektier.